Bliv medlem DS-BO

Bliv medlem af Danske Seniorer – Bjerringbro og Omegn og få en masse gode oplevelser.

Foreningens formål er at samle pensionister og efterlønnere i et socialt netværk og at fremme sammenholdet og samarbejde ved at holde arrangementer af forskellig art.

 

Det kan for eksempel være:

  • en tur til udlandet i en uge
  • en tre-dages tur i hjemlige omgivelser
  • heldagsture – for eksempel ved løvspring og løvfald
  • halvdagsture med besøg på en virksomhed
  • fællesture til shows eller en operetteforestilling eller lignende, hvor vi også nyder en middag et sted

Det kan desuden være:

  • “højskoleeftermiddage” med foredrag i samarbejde med lokale oplysningsforbund
  • edb-kurser i vores datastue eller andre kurser
  • biografture
  • fredags cafe med hyggeligt samvær
  • kreds arrangementer med foredrag og socialt samvær

Det kan også være:

  • stavgang
  • motion i fitnesscenter (til special pris)
  • bowling
  • lotterispil
  • krolf

Der er mange muligheder for at være med – der er langt til ensomhed i et godt socialt netværk!

 

Bliv medlem – kontakt:

Solveig Østergaard
Skovbærvej 21
8840 Rødkærsbro
Telefon 86 65 83 92
npoe@outlook.dk

 

Lidt om foreningen:

Danske Seniorer – Bjerringbro og Omegn er tilsluttet organisationen Danske Seniorer og dennes Viborg-kreds.

Danske Seniorer er talerør for omkring 650 lokalforeninger med tilsammen cirka 130 000 medlemmer.

Danske Seniorer har høringsret i ministerierne, hvor der lovgives om ældres forhold og vilkår. Organisationen arbejder især for at forbedre forholdene for de svageste stillede ældre.